Kundecenter konsulenter i København

Kraftvaerk vokser, og vi søger kollegaer til vort Kundecenter, som dagligt servicerer over 30 kunder og 60 løsninger på en bred vifte af spændende teknologier og platforme.

Du vil få selvstændigt ansvar for, at netop dine kunder oplever præcis, effektiv og hurtig service. Dine dage vil, i perioder, være hektiske, og det er vigtigt, at du kan holde mange bolde i luften samtidig med, at du arbejder struktureret og målrettet.

Du motiveres af faglige og personlige udfordringer indenfor service, vedligeholdelse og videreudvikling af forskellige typer af web-løsninger på en række forskellige teknologier. Kraftvaerk udvikler og vedligeholder primært løsninger på de seneste Microsoft teknologier, men derudover udvikler vi og har vedligeholdelsesansvaret for en række spændende løsninger på andre teknologier, som f.eks. LiveLink / Obtree CMS.

Du vil dagligt arbejde i direkte kontakt med vore kunder, og det er vigtigt, at du har lyst til at give dem en rigtig god oplevelse af Kraftvaerk.

Du vil blive fulgt af en erfaren kollega i den første tid, så du gradvist påtager dig det tiltænkte ansvar. Vi forventer, at du er indstillet på hele tiden at udvikle dig både fagligt og professionelt. Som en del af din faglige udvikling, vil du deltage i forskellige certificeringsforløb sammen med dine kollegaer.

Er du interesseret?

Send din ansøgning pr. e-mail til runar.standal@kraftvaerk.net eller pr. brev til Kraftvaerk A/S, Njalsgade 19D, 7., 2300 København S, att. Runar Standal. Vi søger løbende nye kolleger, så send din ansøgning snarest muligt.