Søgeresultat for"kontakt" : 41 resultater
05/11-2009
E-handel seminar: præsentationer
Her kan du downloade præsentationerne fra seminaret den 28.10.2009
- E-handel Analyse
- Case: Falcks erfaringer med E-handel
- Case: jem & fix
- Microsoft Commerce Server
- Sitecore Online Marketing Suite
- Kraftvaerk E-handel Framework
- Microsoft Commerce Server
- Business case, Kravspecifikation og valg af løsning
Har du spørgsmål til præsentationerne er du velkommen til at kontakte Oliver Peters på telefon 22 22 70 10.
30/08-2009
Kundecenter konsulenter i København
Kraftvaerk vokser, og vi søger kollegaer til vort Kundecenter, som dagligt servicerer over 30 kunder og 60 løsninger på en bred vifte af spændende teknologier og platforme.
Du vil få selvstændigt ansvar for, at netop dine kunder oplever præcis, effektiv og hurtig service. Dine dage vil, i perioder, være hektiske, og det er vigtigt, at du kan holde mange bolde i luften samtidig med, at du arbejder struktureret og målrettet.
Du motiveres af faglige og personlige udfordringer indenfor service, vedligeholdelse og videreudvikling af forskellige typer af web-løsninger på en række forskellige teknologier. Kraftvaerk udvikler og vedligeholder primært løsninger på de seneste Microsoft teknologier, men derudover udvikler vi og har vedligeholdelsesansvaret for en række spændende løsninger på andre teknologier, som f.eks. LiveLink / Obtree CMS.
Du vil dagligt arbejde i direkte kontakt med vore kunder, og det er vigtigt, at du har lyst til at give dem en rigtig god oplevelse af Kraftvaerk.
Du vil blive fulgt af en erfaren kollega i den første tid, så du gradvist påtager dig det tiltænkte ansvar. Vi forventer, at du er indstillet på hele tiden at udvikle dig både fagligt og professionelt. Som en del af din faglige udvikling, vil du deltage i forskellige certificeringsforløb sammen med dine kollegaer.
Er du interesseret?
Send din ansøgning pr. e-mail til runar@kraftvaerk.net eller pr. brev til Kraftvaerk A/S, Njalsgade 19D, 7., 2300 København S, att. Runar Standal. Vi søger løbende nye kolleger, så send din ansøgning snarest muligt.
30/08-2009
Job
Hos Kraftvaerk er der højt til loftet og løbende brug for nye kollegaer, der vil være med til at fylde ekstra kul på kunderne og Kraftvaerket.
Vi er en ung organisation i vækst. Vi startede i 2004, runder de 30 ansatte i 2009 og er inde i en sund udvikling der gør at der løbende bestilles ekstra arbejdsborde til vores kontorer i København og Århus.
Vi bestræber os efter at være de bedste i vores branche. Det stiller store krav om at fokusere på kundernes behov og levere gode løsninger til aftalt tid så kunderne motiveres til at arbejde sammen med os igen og igen. Det stiller krav om konsulenter der er engagerede og ønsker at levere det bedste hver dag. Til gengæld kan vi tilbyde kollegaer som også er dygtige og brænder for online løsninger – kollegaer som kan være med til at rykke dig.
Da vi er i fortsat udvikling vil der være gode muligheder for at få et job hvor du kan være med til at præge ikke bare vores kunders løsning men også din egen dagligdag og selskabets udvikling.
Selvom vi arbejder hårdt for vores kunder, sørger vi også for at have det sjov. Vi holder øl og vinsmagninger, vi sejler ud på Øresund for at fiske store torsk, vi arrangerer sommerfest og julefrokost, mountainbike-ture, DHL stafet, fredagsbar og meget mere.
Hvis du synes Kraftvaerk lyder som et godt match, vil vi meget gerne høre fra dig.
Læs nedenfor hvilke typer af kollegaer vi er på jagt efter lige nu.
IT-Konsulenter til spændende webprojekter i København og Aarhus
Konsulenter til Kraftvaerks Kundecenter i København
Læs mere om ansættelsesprocessen i Kraftvaerk
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV pr. e-mail til runar.standal@kraftvaerk.net eller pr. brev til Kraftvaerk A/S, Njalsgade 19D, 7., 2300 København S, att. Runar Standal.
Vil du vide mere?
Kontakt Runar Standal; pr. email runar.standal@kraftvaerk.net eller pr. telefon 26 32 64 84.
27/07-2009
Stor utilfredshed med virksomheders hjemmesider
21 juli 2009 – Der er store konkurrencefordele ved at oppe sig på hjemmesidefronten. Brugerne har svært ved at finde information og kontakt via virksomheders hjemmesider og bladrer derfor oftest op i de gule sider for at finde det, de skal bruge.
To tredjedele af danskerne ønsker at blive mødt mere aktivt på virksomhedernes hjemmesider. Det viser Kraftvaerk partneren EPiServers undersøgelse af 1.044 danskeres brug af firmahjemmesider.
De to mest efterspurgte funktioner er en større grad af fleksibilitet på sitet, så hjemmesidens indhold bliver tilpasset brugerens søgeadfærd (17 pct.), og en bemandet chat (15,1 pct.), som kan give brugerne en hurtig og personlig betjening.
Utilfredsheden med virksomhedernes hjemmesider bevirker, at mere end syv ud af ti danskerne i dag benytter de gode gamle procedurer: ringe til oplysningen, slå op enten i telefonbogen eller på de gule sider på nettet for komme i kontakt med en virksomhed.
Under tre ud af ti finder det umagen værd at gå ind på virksomhedernes egne hjemmesider for at få kontakt, hvilket stemmer overens med, at næsten hver tredje ugentligt eller endnu oftere oplever at gå forgæves på virksomhedernes hjemmesider. Næsten alle må månedligt opgive deres søgning efter information på virksomheders hjemmesider.
Tabte klik er tabte forretninger
EPiServer’s danske chef Michael Kølle forstår ikke, hvorfor virksomheder afskærer sig fra at profilere sig og bringe brugerne tættere på virksomheden via en brugervenlig hjemmeside:
- Det gavner ikke forretningen, hvis man har en hjemmeside uden den information og de funktioner, brugerne efterspørger i dag. De mange forgæves klik er lig med tabte forretninger. Til gengæld er der så meget desto mere at vinde for de få, som møder brugerne på den rigtige måde.
Undersøgelsen viser også, at den gode gamle telefonbog trods alt ser ud til at vil blive fortrængt af webmediet med tiden. Mens folk over 56 år forholdsvis flittigt (17,3 pct.) benytter telefonbogen, når de vil i kontakt med en virksomhed, er tallet kraftigt dalende via 7,1 pct. for de 36-55-årige til kun ca. 3 pct. for dem under 35 år.
- I takt med at internetgenerationen vokser op, bliver det endnu vigtigere at imødekomme brugernes krav om information og service via hjemmesider. Samtidig kan virksomhederne spare mange ressourcer ved at lade kunderne betjene sig selv på nettet gennem fx en bemandet chat, der kan løse flere kunders problemer hurtigere. Alternativet er et meget dyrere call-center, hvor hver enkelt konsulent kun kan betjene en enkelt kunde ad gangen, siger Michael Kølle.
EPiServer er verdens hurtigst voksende CMS-leverandør. Deres CMS-platform sikrer øget salg gennem øget brugervenlighed og brug af de nyeste web 2.0 applikationer som digitale mødepladser og online sociale communities, der guider og motiverer brugeren under hele besøget på websitet. CMS-systemet er let at opdatere, så virksomheden får minimeret omkostningerne til vedligeholdelse.
- For mange mennesker er virksomheden, hvad den giver sig ud for på nettet. Hvis man ikke er brugervenlig i den virtuelle verden, overbeviser man ikke om, at man er det i den materielle. Derfor bør man møde sine potentielle kunder venligt og effektivt på nettet, lyder rådet fra Michael Kølle.
Om undersøgelsen
1044 personer i alderen 18 til 65 år har besvaret spørgsmålene. Undersøgelsen er lavet af EPiServer og gennemført i foråret i samarbejde med analyseinstituttet Cint. Respondenterne udgør aldersmæssigt og geografisk et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.
Om EPiServer
EPiServer AB, grundlagt i 1994, er verdens hurtigst voksende leverandør af Web Content Management (WCM) og sociale medier (online communities) målt på indtægter.
EPiServer er ledende inden for Web Content Management med platformen EPiServer CMS.
EPiServer arbejder med et unikt partnernetværk, der består af ca. 300 partnere i 25 lande. I Danmark er det bl.a. Kunde & co, Creuna, Valtech, Wunderman og Dwarf.
Mere end 2.500 kunder, der har over 8500 web-steder og intranet, benytter EPiServer CMS som platform, og over 130.000 redaktører arbejder dagligt med hjemmesider baseret på EPiServer CMS.
EPiServer er en Microsoft Gold Certified Partner med en AAA-rang fra Dun & Bradstreet siden 2000.
Vil du vide mere
Vil du vide mere om undersøgelsen, om vores samarbejde med EPiServer eller hvordan Kraftvaerk kan hjælpe din organisation med at skabe tilfredse brugere til jeres website så kontakt salgsdirektør Oliver Peters, 22 22 70 10.
02/06-2009
Falck Magasinet
Baggrund
Hvordan skaber man et tæt og personligt kundeforhold mellem en af Danmarks største virksomheder og ikke mindre end 800.000 privatkunder? Hvordan kommer man tættere på sine kunder, bliver bedre til at lytte til dem, forstå deres behov og tilbyde dem produkter, der passer til dem?
De spørgsmål stillede Helene Egholm, marketingchef i Falck, sig selv og Kraftvaerk.
Løsning
Falcks svar, som blev udviklet i samarbejde med Kraftvaerk og andre eksterne konsulenter, er en tredelt online-strategi, som skal udnytte den elektroniske kommunikations muligheder for en dialog, der er nøje tilpasset dét, den enkelte kunde efterspørger.
Et af elementerne i strategien er Falcks hovedsite www.falck.dk, hvor kunderne kan finde konkret information om Falcks produkter og ydelser. Der er også her, man kan tegne abonnementer, købe produkter, tilmelde sig kurser osv. i Falcks webbutik.
Men Falck vil også gerne proaktivt kunne kontakte kunderne med kommunikation og særlige tilbud omkring deres abonnement. Derfor udsender Falck pr. mail et e-brev, der er skræddersyet til den enkelte kundes profil, og som indeholder nyheder og tilbud inden for de interesseområder, som kunden tidligere selv har udpeget over for Falck.
Endelig begyndte Falck i efteråret 2005 at udgive FalckMagasinet på nettet. FalckMagasinet blev til på baggrund af en undersøgelse af hundredvis af Falck-kunders ønsker til kommunikationen med Falck.
Falcks kunder udtrykte bl.a. stor interesse for viden, råd og vejledninger på en række områder, hvor de mente Falck ville kunne hjælpe dem med information eller service. Derfor indeholder hver udgivelse af FalckMagasinet faste sektioner om f.eks. biler og trafik, om sundhed, børn, sport og fritid, om boligen og hjemmet osv. Sektionen “Bag Falck” beskriver forskellige aspekter af Falcks arbejde og giver kunderne større indsigt i den virksomhed, de er kunder hos.
Målet med FalckMagasinet er at skabe en platform for kommunikation, hvor læserne kan finde information, som de synes er nyttig, oplysende og underholdende i et medie, som gavmildt deler ud af links til både partnere og konkurrenter.
Resultat
Siden første udgave af FalckMagasinet har interessen blandt Falcks kunder været stor. Webstatistikkerne viser, at e-brevet, som annoncerer en ny udgave af FalckMagasinet, åbnes flittigt. Hele 40,5 procent af modtagerne valgte således at klikke sig videre fra e-mailen til første udgave af magasinet. Samtidig tager læserne sig god tid til at læse FalckMagasinet.
Statistikken viser at FalckMagasinet har 5000 ugentlige brugere og dermed et det mest besøgte Falck website.
”Vi har ikke skabt FalckMagasinet blot for at pleje vores image. Hvis man skal drive en succesfuld servicevirksomhed i dag, er det vigtigt at være ekstremt kundeorienteret. For os betyder det, at vi baserer al vores dialog-kommunikation på kundernes tilvalg og ønsker”, siger Helene Egholm og understreger, at man naturligvis stadig kan komme i dialog med Falck på mange andre måder, eksempelvis via telefon eller brev.
Pointen er, at det er kunderne, og ikke Falck, som vælger kommunikationens form og indhold.
”Ikke mindst på nettet, som dagligt fyldes med spam, er det afgørende at dialogen foregår på den enkelte kundes præmisser og med relevans. Med FalckMagasinet har vi fået et medie, som giver en totaloplevelse af at være kunde hos Falck. Og her har Kraftvaerk været en uvurderlig samarbejdspartner med deres gode forståelse af internettets muligheder og sammenhængen mellem forretningsstrategi, teknologi og webdesign”, siger Helene Egholm.
02/06-2009
Samarbejdspartnere
Microsoft
Kraftvaerk er Microsoft Gold Certified Partner. Vi tilbyder certificerede udviklere til udviklingsprojekter, ligesom vi bygger specifikke løsninger baseret på Microsoft teknologi. Vores partnerskab med Microsoft gør, at vi kan trække på omfattende support og specialistviden fra Microsoft, der kan være med til at sikre dig effektive projekter.
Vi har særlig indsigt i MOSS 2007, herunder konverteringer fra SPS 2003 til MOSS 2007, samt i BizTalk Server, Commerce Server og Microsoft Analysis Services.
Skal du konvertere en eksisterende applikation til .NET kan Kraftvaerk tilbyde det på særlige attraktive vilkår baseret på danske projektledelse og udvikling fra vores team i Rusland.
Søger du en stærk Microsoft partner kan Kraftvaerk tilbyde solid erfaring fra mange projekter, hvilket kan være med til at gøre din implementering hurtigere, mere effektiv og økonomisk attraktiv, hvad enten det drejer sig om et nyt website eller intranet, en e-handelsløsning eller udvikling af en ny applikation.
www.microsoft.com
Kontakt: Oliver Peters 22 22 70 10
Sitecore
Sitecore er et førende CMS til udvikling af .NET baserede websites, Intranet, Portaler og kampagnesites.
Sitecore udmærker sig ved en hensigtsmæssig opdeling der tilgodeser både den daglige redaktionelle medarbejder der arbejder med opdatering af indhold og udviklerne, der udvikler specifik funktionalitet og integration.
Sitecore er i dag et af de globalt førende CMS platforme og Kraftvaerk har opnået solide erfaringer med platformen fra mere end 20 implementeringer.
Som noget unikt kan Kraftvaerk bl.a. tilbyde en integreret e-handelsløsning, hvor Sitecore anvendes som fundament sammen med vores e-handelsplatform.
Søger du en Sitecore implementeringspartner kan Kraftvaerk tilbyde certificerede udviklere, solide erfaringer fra andre cases og mere end 15 komponenter udviklet for andre kunder som kan være med til at gøre din implementering hurtigere, mere effektiv og økonomisk.
www.sitecore.dk
Kontakt: Oliver Peters 22 22 70 10
Ankiro Search
Ankiros ekspertise er brugervenlige søgeredskaber og er et søgeværktøj Kraftvaerk ofte anbefaler.
Ankiro tager ikke udgangspunkt i teknologien, men i det sprog brugerne anvender. Ankiro er baserer på en unik kombination af sprogdatabaser (ordbøger, tesaurusser, ontologier) og fuzzy logic som muliggør “semantisk søgning” – søgning der finder det brugerne søger, ikke kun det de skriver.
Ankiro har udviklet særlige versioner af deres værktøj, der gør implementering med Sitecore og EPiServer baserede websites nemt.
Søger du en stærk søgemaskine kan Kraftvaerk tilbyde solide erfaringer fra andre cases der kan være med til at gøre din implementering hurtigere, mere effektiv og økonomisk.
www.ankiro.dk
Kontakt: Oliver Peters 22 22 70 10
EPiServer
EPiServer er et førende CMS til udvikling af .NET baserede websites, Intranet, Portaler og kampagnesites.
EPiServer udmærker sig specielt ved at være særligt brugervenligt for de ansatte der skal arbejde med at skabe indhold og samtidigt er det nemt at udvikle i værktøjet.
EPiServer er i dag et af de globalt førende CMS platforme og er verdens hurtigst voksende CMS.
Søger du en EPiServer implementeringspartner kan Kraftvaerk tilbyde certificerede udviklere og solide erfaringer fra andre cases der kan være med til at gøre din implementering hurtigere, mere effektiv og økonomisk.
www.episerver.com
Kontakt: Oliver Peters 22 22 70 10
Google Analytics
Google Analytics måler og analyserer trafik på web løsninger og giver dig værdifuld feedback på dine løsningers effektivitet og resultater.
Google Analytics hjælper dig bl.a, med at besvare nøglespørgsmål som:
- Hvem besøger min løsning og hvordan interagerer de med min løsning?
- Hvor mange udfører ”most wanted responses” og hvor mange konverterer?
- Hvad får jeg ud af mine annoncer og hvordan forbedrer jeg dem?
- Hvor kan jeg forbedre min løsning?
Søger du en stærk Google Analytics partner kan Kraftvaerk tilbyde solide erfaringer fra andre cases der kan være med til at gøre din brug af Google Analytics effektiv. Kraftvaerk kan give din forretning optimal viden om brugernes adfærd på jeres løsninger, men også viden om hvordan data tolkes og konkrete forslag til forbedringer af jeres løsninger på baggrund af brugerdate.
analytics.google.com
Kontakt: Oliver Peters 22 22 70 10
Klausen + Partners
Klausen + Partners er vores dygtige samarbejdspartner når vi udvikler koncepter, der kræver off-line markedsføringsaktiviteter eller vi skal lave off-line aktiviteter, der trækker trafik til f.eks. et website eller en e-handelsløsning.
www.kogp.dk
Kontakt: Otto Andersen 26 32 64 80
Umbraco
Umbraco er et stærkt open source CMS-system baseret på
Microsoft´s ASP .NET. Det giver mulighed for nem editering via Microsoft Word, og det kan være en prisbillig løsning, da Umbraco er uden licensomkostnigner.
Kraftvaerk er Umbraco-certificeret partner. Vi rådgiver dig gerne om Umbracos mange muligheder, og giver dig et overblik over, hvordan Umbraco adskiller sig fra kommercielle CMS-systemer.
Vi har god erfaring med design og implementering til mellemstore og store websites og portaler baseret på Umbraco, og vi har særlige erfaringer med at udvikle communities og e-handelsløsninger baseret på Umbraco.
Søger du en implementeringspartner til Umbraco, tilbyder Kraftvaerk solid erfaring fra andre opgaver, vi har løst på Umbraco. Opgaver, der gør din implementering hurtigere, mere effektiv, økonomisk og frem for alt bedre.
Vil du vide mere om Umbraco, så kontakt Lars Norré på
Tlf: 22 27 08 99
Mail: lars.norre@kraftvaerk.net
02/06-2009
Inspirationsmiljøer driver salget i progressiv e-butik
Det er ikke i sig selv ophidsende, når en ny e-butik ser dagens lys. Men i slutningen af januar 2008 blev en ny e-butik lanceret. En e-butik, der allerede er ved at ændre måden, hvorpå forbrugerne handler møbler. Bag e-butikken MyDeco står pengestærke og erfarne forretningsfolk samt celebre designere
Af Bjarke Svendsen, Retail Institute Scandinavia
MyDeco er navnet på en ny e-butik, der med en cocktail af ypperlig teknologi, en god forretningsmodel og visionært brug af web 2.0 meget vel vil ændre måden hvorpå, forbrugerne i fremtiden vil handle møbler. Mulighederne i e-butikken er nye og markant bedre, end noget, der er set hidtil. Hjemmesiden er en legeplads, hvor kreative kunder, der har en uforløst indretningsarkitekt gemt i maven, endelig har fået en god platform at eksperimentere på.
MyDeco er baseret i London og sælger fra sin hjemmeside møbler og artikler til hjemmet. Her kan man finde alt fra Ikea-produkter til de dyre designere. På hjemmesiden kan brugerne placere produkterne, uafhængig af producent, i virtuelle 3-D rum, og på den måde skabe netop det look, man ønsker. De flittigste brugere skabte over 60 rum den første måned, MyDeco var online, og de dygtigste designeres rum blev set af over 6.500 brugere. Brugerne gradueres, og de brugere, hvis rum ses af flest, får titlen ”design oracle”.
Brugerne kan placere så godt som alt udstyr til hjemmet i de virtuelle rum. Sofaer, tapet, lamper, vaser, gardiner, frugtfade – alt, hvad man typisk har i sit hjem, og bedst af alt: de virtuelle rum ser forbavsende troværdige ud.
Et forstyrrende element
Det er ikke kun forbrugerne, der har glæde af MyDeco, det har producenter og møbelkæder også. MyDeco er nemlig også en ny stærk salgskanal. På hjemmesiden kan forbrugerne vælge mellem flere end 1,5 millioner produkter fra mere end 650 sælgere, og det giver køberne et meget større udvalg end i den lokale møbelbutik, også meget større end i big box-møbelbutikkerne. Kunstnere og designere, der arbejder alene, kan også sælge produkter hos MyDeco.
– Vi ønsker at være et forstyrrende element, der vil vende hele designindustrien på hovedet, siger Brent Hoberman til Businessweek. Brent Hoberman er medstifter af MyDeco sammen med Martha Lane Fox. Samme duo stod bag Lastminute.com, et populært websted for rejser, der blev lanceret i år 2000, og fem år senere blev købt af Travelocity for 1,1 milliarder dollar.
For at gøre det enkelt for brugerne at komme i gang med at arbejde med MyDeco ligger der et katalog af standardrum på hjemmesiden, som brugerne kan indrette. Standardrummene er designet af kendte designere. Rummene er sparsomt indrettet med gulvbelægning og tapet. Kan man ikke lide standartprodukterne, erstatter man dem med nogle, der matcher ens egen smag, hvorefter man tilføjer interiør.
Indtil videre er der lagt flere end 50.0000 produkter i 3-D ud på hjemmesiden, som man kan indrette sine rum med, og der bliver løbende lagt flere produkter ud.
Prominente personer bag MyDeco
MyDecos forretningsmodel er baseret på reklamer, sponsorering og en provision på 12,5 procent af alt salg, hjemmesiden genererer. En anden fremtidig indtægtskilde skal komme fra salg af MyDecos 3D-værktøjer til andre detailhandlende, der så kan bruge det på deres websteder.
Nogle kunder bruger MyDeco til at teste design til deres hjem, for man kan uploade billeder af værelserne i ens hjem og placere produkterne på MyDeco heri. Andre bruger MyDeco som en legeplads, hvor man skaber imaginære design til imaginære rum. Kunder, der skaber design, får fire procent i kommission, hvis nogle af produkterne placeret i deres værelser bliver solgt direkte derfra. På MyDeco skal man nemlig ikke ind i et specielt e-shopmodul. Uanset hvor et produkt vises på siden, kan det købes ved at klikke på det.
Ideen til MyDeco blev fostret af 39-årige Brent Hoberman, der efter salget af Lastminute.com ville kaste sig over et nyt eventyr. Hobermans kone er designer, så han har gennem hende arbejdet meget med design. Men som en glad amatør inden for området savnede han værktøjer, der kunne hjælpe ham med at visualisere sine ideer. Det var svært at finde de møbler, han ønskede at arbejde med, og der fandtes ikke redskaber, der kunne vise, hvordan bestemte møbler ville se ud i netop hans hus.
Det er det redskab, Brent Hoberman har skabt med MyDeco – et redskab, der kombinerer forbrugernes lyst til kreativitet med en e-butik.
MyDeco fokuserer i øjeblikket udelukkende på Storbritannien, men har planer om at ekspandere internationalt i de kommende måneder. Selskabet har rejst 10,9 millioner dollar til ekspansionen. Blandt støtterne er medstifteren af Skype, Nikolas Zennström. I MyDecos advisory board sidder meget prominente personer. Blandt andet de internationalt anerkendte designere Phillippe Starck og Sir Terence Conran.
– Brent kom ikke blot kom på det rigtige tidspunkt, men han medbragte også sin viden, talent, investeringspotentiale og -mod, og ekstraordinær teknologi. Det er grunden til, at ud af de hundreder af forslag, jeg har fået om samarbejder fra andre virksomheder, har jeg accepteret dette ene, siger Phillippe Starck.
Starck mener, at MyDeco vil gøre for design og boligindretning, hvad Napster og Piratebay har gjort for deling af film, billeder, musik og computerspil.
– Napster var en atombombe, der revolutionerede det hele. MyDeco vil gøre det samme. Ligesom internettet har åbnet op for nye måder at hente og distribuere musik på og finde optagelser af uafhængige kunstnere, så vil MyDeco bidrage til at fremme opmærksomheden på uafhængige designere, siger Starck.
Forbrugerne inspirerer forbrugerne
Tidligere har forbrugerne primært ladet sig inspirere af møbelkædernes kataloger og butikker, men med MyDeco har forbrugerne fået et redskab til at skabe inspirationsmiljøer, som de kan dele med hinanden – design er for alvor blevet demokratisk. Det betyder ifølge Starck, at salget af hjemmeartikler og møbler, der er designet af ukendte designere, vil stige markant, da forbrugerne orienterer sig hos hinanden og ikke hos kæderne.
Forbrugernes drømme om en bolig, der udtrykkes i 3-D rummene, kommer til at påvirke andre forbrugere kraftigt, og drømmeboligen er sjældent loyal mod ét brand. Der kan være en lampe fra Argos, en Arne Jacobsen-stol, gulvtæpper fra en ukendt designer osv. Forbrugernes smag vil ifølge Starck ikke i nær samme grad blive dikteret af store brands og stjernedesignere, men i højere grad af andre forbrugere, dermed mister de store kæder indflydelse.
Starck er en af formændene for MyDecos stjerne-besatte advisory board. Som medformand har han Sir Terence Conran, grundlægger af Habitat og Conran, der begge sælger artikler til hjemmet. Den anerkendte indretningsarkitekt Kelly Hoppen, og Tara Bernerd, der er en anerkendt møbeldesigner og grundlægger af design og konsulentbureauet Target Leve, sidder også i MyDecos advisory board.
Terence Conran takkede ja til at sidde i MyDecos advisory board af to årsager.
– For det første gør MyDeco design tilgængeligt for alle, og gør det muligt for alle at arbejde og lege med boligindretning. Demokratisk design har længe betydet lave priser på flotte produkter, men nu er selve designprocessen blevet demokratiseret i ordets bogstaveligste forstand, og det er kun begyndelsen. For det andet er MyDeco en stor chance for at vise og sælge mine egne design og produkter fra Conran Shop og den oplagte hjemmeside at besøge, hvis jeg vil have fingeren på pulsen, hvad de nyeste designtendenser angår, siger Terence Conran.
Brent Hoberman har rekrutteret de bedste og mest innovative personer fra Lastminute.com ’s oprindelige team. Blandt dem er Chief Technology Officer Paul Chudleigh, der besad flere tekniske stillinger på Lastminute.com, herunder leder af softwareudvikling og leder af teknisk arkitektur, og ligeledes er David Kelly blevet rekrutteret. Han var Lastminute.coms administrerende direktør. Kelly havde siden fået job som vice-præsident for europæiske virksomheders operationer på eBay, et job, hvor han var i spidsen for mere end 2000 medarbejdere. Hoberman lokkede ham dog væk for at arbejde for MyDeco. Kelly takkede ja til jobbet, da han mener, at MyDeco har meget stort potentiale.
– MyDeco er stadig et lille firma, men vi forventer, at vi inden længe har stor gennemslagskraft og mange flere ansatte, siger David Kelly.
MyDeco er blevet kontaktet af flere nye potentielle investorer, der vil med på vognen og investere penge i selskabets næste fase. MyDeco har pt. 30 medarbejdere, blandt andet arkitekter, programmører og designere. MyDeco har også ansat ingeniører og webdesignere på lejekontrakt i Frankrig, Japan, Ukraine og Uruguay. De ansatte har brugt måneder på at raffinere selskabets Flash-baserede 3D-værktøjer til at optimere ydeevnen på almindelige pc’er. Selvom softwaren stadig indeholder mindre bugs, har responsen fra brugerne, ifølge MyDeco, været yderst positiv. De finder brugerfladen indbydende og nem at bruge. Dog arbejder MyDeco stadig på at gøre det enklere for brugerne at komme i gang med at benytte hjemmesiden, da det i dag kræver, at man investerer lidt tid i at lære 3-D programmet at kende, før man kan få sine design til at se godt ud.
En social og strukturel revolution
Det er afgørende for MyDeco at gøre det let for brugerne at betjene hjemmesiden. Derfor er det ikke nok for selskabet, at brugerne kan udveksle tips, tricks og ideer, de skal også kunne lukrere på andre brugeres design. Derfor han man udviklet en løsning, hvor brugerne kan åbne et nyt rum, f.eks. ens eget soveværelse, hvis de ser et design, de godt kan lide, og så flytte designet over i dette rum. Så kan man arbejde videre med designet i hjemlige omgivelser og give det det personlige touch, det mangler for virkelig at blive ens eget.
En fremtidig tilføjelse, MyDeco arbejder på, er, at hjemmesiden skal blive et redskab til at lade brugerne sammenligne priser på håndværkere i deres lokalområde. Så hvis det foretrukne design kræver besøg af en tømrer eller en VVS-mand, er den billigste pris lige ved hånden.
Erfarne designere er blandt MyDecos mest aktive brugere, og de bruger siden som en platform til at vise deres færdigheder. Unge designere sælger deres varer gennem MyDecos butik og konkurrerer løbende om en praktikplads hos en af de personer, der sidder i MyDecos advisory board samt om kontante belønninger. Uploades der design på MyDeco, som selskabet og dets advisory board tror tilstrækkeligt på, tilbyder MyDeco at sætte varen i produktion mod en kommission, hver gang varen sælges.
– MyDeco repræsenterer en strukturel revolution og en social revolution, som i sidste ende vil give en universel adgang til skabelse af design, siger Phillipe Starck.
MyDeco har sat nye standarder for e-butikkens potentialer, og det skal blive spændende at se, hvad møbelkædernes e-butikker vil gøre for at hamle op med MyDeco.
Af Bjarke Svendsen, Retail Institute Scandinavia
28/05-2009
Kontakt
København
Njalsgade 19 D, 7. sal
2300 København S
Tlf: 7022 6480
GPS koordinater:
Lat: N 55º 39′ 58.82″
Long: E 12º 34′ 43.97″
Århus
Marselis Boulevard 175
8000 Århus C
Tlf: 7022 6470
GPS koordinater:
Lat: N 56º 8′ 22.12″
Long: E 10º 10′ 39.84″
Send os en besked
27/05-2009
Løsninger
- tilpasset jer og jeres brugeres behov
Kraftvaerk leverer skræddersyede forretningsløsninger – der er tilpasset jer og jeres brugeres behov. Løsningerne skabes i et tæt samspil med vores kunder, deres brugere og involverer tværfaglige kompetencer fra Kraftvaerk indenfor områder som forretningsrådgivning, kommunikation, usability, design, teknologi og projektledelse.
Vi sætter en ære i at det skal være nemt at være kunde hos os og blive kunde hos os. Det betyder bl.a. at vi altid gerne vil give dig sparring på en udfordring og komme med et løsningsforslag ligesom vi kender vigtigheden af, at levere til aftalt kvalitet, tid og økonomi.
Vil du vide mere om en Kraftvaerk løsning så kontakt Oliver Peters på salg@kraftvaerk.dk eller på 22 22 70 10.
27/05-2009
Content Management
Content Management: effektiviser arbejdet med information. Content Management drejer sig om at organisere og lette samarbejdet med at oprette og gemme dokumenter, filer, billeder mm. Et Content Management System (CMS) dækker over forskellige løsninger som f.eks.:
- Web Content Management
- Enterprise Content Management
- Document Management
- Asset Management
- E-mail management
For alle Content Management Systemer gælder det, at de effektiviserer virksomhedens arbejde med information og giver fordele som f.eks.:
- Hurtigere og billigere publicering af information
- Øget værdi af indhold
- Mere præcist og tidssvarende indhold
- Mindre tidsforbrug for slutbrugeren
- Central styring af brugervenlighed og branding
- Central styring af udvikling og udrulning
Kraftvaerk kan hjælpe din organisation ifht. et Content Management projekt med:
- Analysere jeres behov
- Udarbejde kravspecifikation
- Vælge Content Management System
- Implementere Content Management System og arbejdsgange
- Support
Vi implementerer Content Management Systemer på følgende platforme:
- Microsoft Sharepoint
- Sitecore
- EPiServer
- Livelink
- Umbraco
Ønsker du rådgivning eller hjælp til et konkret Content Management projekt så kontakt adm. direktør Otto Andersen på telefon 26 32 64 80.