Når en god ide bliver bedre!
En gang imellem er det fascinerende at se hvorledes de gode ideer spredes på nettet. I en blogpost fra 2004 skriver Milan Nevogan om hvorledes man får ASP.NET 1.1 til at validere som XHTML 1.0 transitional ved hjælp af et HttpModule. Det er en ret solid teknisk artikel om et emne der i princippet handler om hvorledes man ændrer på den HTML som ASP.NET genererer på et meget generelt niveau. Men indrømmet ikke noget der optager mig synderligt, med mindre jeg har Bjørn til at holde mig i ørene.
Den gode ide bliver bedre når man anvender samme ide på SharePoint. Kendere af SharePoint vil vide at det er et meget omstændeligt arbejde at ændre på den HTML som SharePoint udsender, da der ret ofte skal ændres i en bunke filer. Macaw har taget denne ide og udviklet en SharePoint skinner der kan ændre udseendet på SharePoint uden at man skal ændre i SharePoint selv. Metoden har sine begrænsninger, men tanken om at man måske kan undgå at ændre i 117 filer gør at man skal have metoden inde i sine overvejelser!
Tak til Michael Ekegren for at have påpeget denne metode. Han har eksperimenteret med ovenstående metode og giver et konkret eksempel.
Af:
Henrik Farnø
Kategorier: Teknologi